Leverance uge 20

Aktivitet – Forberedelse til et bondegårds besøg:

 

I en børnehave har vi valgt at tage udgangspunkt i en aktivitet, som omhandler dyr. Denne aktivitet foregår således, at vi laver en samling hvor børnene inddeles i grupper i forskellige alderstrin, derefter får grupperne en kasse med legetøjsdyr, og så skal de lære de forskellige dyr at kende. Denne aktivitet skal klæde børnene på til et bondegårds besøg på et senere tidspunkt for at skabe en forforståelse hos børnene omkring en bondegård.

Da der i dag er meget fokus på sprog, er det vores opgave som pædagoger at arbejde på, at børn får det bedst mulige sprog, og dette, mener vi, kan gøres bl.a. gennem leg. Sproget er en stor del af børns udvikling i børnehaven, og det er vigtigt, at de bliver udfordret og stimuleret i deres sproglige udvikling omkring deres ordforråd og faglige viden. Sprogkompetencerne er vigtige i form af, at børn skal kunne lære de kulturelle forståelser og begreber for at kunne indgå optimalt i det pågældende samfund. Derfor er det vigtigt, at børnene bliver stimulerede og udfordrede i deres sproglige udvikling, så de har et alderssvarende sprog.

Ifølge Vygotsky stimuleres sprog gennem oplevelse og passende sproglige udfordringer. Det mener vi, at pædagogerne ved denne aktivitet kan give børnene, idet de bliver udfordret i at lære dyrene at kende først og derefter kommer på et bondegårds besøg. Vygotsky, Piaget og Bruner mener, at sprog udvikles bedst i samarbejdet med én, der har bedre sproglige kompetencer. Vygotsky taler om  ”NUZO” – Zone for nærmeste udvikling, hvor han siger:

”Forskellen mellem det niveau, hvor barnet kan løse en opgave ved hjælp af vejledning fra voksne og det niveau, hvor barnet kan læse en opgave ved egen hånd, er barnets nærmeste udvikling”

Der mener vi, at ved denne aktivitet understøttes barnet af pædagogen til selv at kunne reflektere over og formulere sig om bondegårdsmiljøet.

Ved hjælp af denne aktivitet kan man sige at børnene går fra ”kan ikke” til ”kan næsten”, og efter besøget på bondegården går de fra ”kan næsten” til ”kan”.

https://www.youtube.com/watch?v=w4V8Q2c_liE

Pædagog fremlægger aktivitet for en kollega

 

https://www.youtube.com/watch?v=PZGwsw4u14E

Pædagog fremlægger aktivitet for forældre 

https://www.youtube.com/watch?v=plBTht3dbQY

Pædagog fremlægger aktivitet for børn



Leverance uge 19

https://www.youtube.com/watch?v=AwziYK2Lwdc

Videoklip 1 (ovenstående link): Dialog mellem leder og pædagoger i en børnehave om institutionens madpolitik

 

Videoklip 2 (ovenstående): Overvejelser vedrørende spørgsmålstyperne i dialogen

 

 

 

I det første af de to ovenstående videoklip viser vi en dialog, som skal forestille at foregå blandt pædagoger og en leder i en børnehave. Formålet er at få afgjort institutionens madpolitik. Herunder vil vi opsummere, hvilke tanker vi gjorde os under samtalen:

Man kan se og høre, at vi praktiserer en dialog i videoen ved de talebobler, vi har sat ind, hvori vi sætter begreber på det, der bliver sagt. Der har primært været fokus på den forstående og bekræftende holdning, idet deltagerne lytter til hinandens holdninger og til tider kommer med udsagn og udtryk, som viser, at vedkommende er blevet hørt, og at det hørte har vakt interesse. Det, at der spørges ind til dele af dialogen viser, at det er nysgerrige deltagere.

Da én af deltagerne kommer med en idé om at indføre temadage som en del af madpolitikken, bliver en anden deltager nysgerrig, spørger ind til idéen og kommer selv med et bud på, hvordan den kan udføres. Det viser bekræftelse og refleksion.

Den ikke-vidende position indgår også ved, at der vises åbenhed og nysgerrighed, når der foreslås at indføre temadage. Spørgeren vil gerne vide mere om, hvad forslaget kunne indebære.

Alle deltagerne giver hinanden plads til at få indflydelse på dialogen, idet de ikke afbryder hinanden.

En multi-vers forståelse giver sig udtryk igennem samtalen om, hvad dansk madkultur indebærer. Deltagerne kommer ind på, at flere madretter kan repræsentere kulturen, og der kommer flere forslag til, hvad det kunne være. Disse bakkes op af de andre samtalepartnere.

Overvejelser indgår omkring de danske børns opfattelse af at udelade svinekød i børnehaven. Disse overvejelser går ud på, at det kunne tænkes at skabe splid mellem børnene, hvis der tages særskilt hensyn til en gruppe; i dette tilfælde børnene af de muslimske forældre. Pædagogen viser, at hun har tanke for cirkulariteten ved at inddrage de menneskelige relationer.

 

Fremadrettet

Vores spørgsmålstyper, som analyseret i videoklip 2 ovenfor, har været primært lineære, og vi vil tilstræbe at stille flere cirkulære spørgsmål fremover.

Flere af os i gruppen er enige om, at vi har behov for at lære at lytte mere og tale mindre. Vi har ofte travlt med selv at blive hørt.

Feedback uge 17

Analyse:	Feedback Uge 17
Denne analyseres vha. Labov’s 6 elementer i en fortælling	I viser god forståelse af Labov’s kategorier.
Derpå analyseres den vha. de 3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil.	Også rigtig god forståelse og brug af perspektiverne, her.
Endelig udvælger gruppen 3-5 principper for professionel kommunikation (jf. fx anerkendelse) og analyserer med dem	Jeg er enig med jer i jeres karakteristikker. Og udmærket anvendelse af begreberne krops- og parasprog.
	Konkret og ”straight to the point” løsning af opgaven.

I denne ugentlige leverance i modul 2 omkring professionel kommunikation har vi fået til opgave, at analyse nedenstående praksisfortælling om drengen Ali og se det ud fra forkellige perspektivere. Dermed har vi fået til opgave, at udføre et rollespil om en praksisfortælling om to børn der er uenige om en tablet. 

Praksisfortælling om Ali

Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.

Labov

- Indledning;
Teksten starter med korte, konkrete sætninger, som er handlingsorienterede. Det, mener vi, er rimelig typisk for en praksisfortælling.

- Orientering;
Vi guides på plads i de forskellige rum:

Hvem: Ali og 3 drenge
Hvor: Institution
Hvad sker der: De spiller computer i en institution.

- Handlingssekvens;
Der bliver skruet op for musikken i et andet rum, og andre børn begynder at danse. Det hører Ali og går ind i det andet rum, og han begynder at danse vildt og voldeligt. Det bliver de andre børn trætte af, så pædagogen kommer og beder Ali om at danse ordentligt eller forlade rummet. Ali bliver sur, forlader rummet og siger, at de alle sammen er dumme og kedelige.

- Evaluering;
Tillægsord som vildt og voldeligt: Fortælleren ser Alis dans som noget negativt. Der står også, at han ignorerer dem (de andre børn) fuldstændig, og det viser noget om holdningen til Ali; at han er ligeglad. Fortællerens holdning er, at han ser Ali som et barn, der har specielle behov. Det ser vi, hvor fortælleren tolker Alis handling som, at han vil være i centrum.  

- Resultat;
Pædagogen stiller Ali et ultimatum.

- Afslutning;
Det er en brat afslutning, man får ikke en rigtig slutning på historien, men man kan godt forestille sig, at der sker noget efterfølgende.

3 perspektiver

Pædagogens perspektiv;

- Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
Hun mener, det er Ali, der forstyrrer, og han skal danse ordentligt, hvis han vil være med. Ved at bruge ordet ordenligt, viser det noget om pædagogens holdning til Ali. Hun ser det ikke som et problem, at de andre børn larmer, men det er et problem, at Ali danser vildt og voldeligt.

- Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)

Pædagogens intension er at tage hensyn til flertallet og ophæve konflikten.

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
I forhold til navnet Ali kunne man forestille sig, at teksten kunne indeholde fordomme om etnicitet. Men det læser vi ikke ud af teksten.

- Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Institutionskultur: Man skal ikke danse vildt og skubbe til inventar.
Menneskesyn: Det er flertallet, der bestemmer. (Demokrati) hvis du ikke kan indordne dig flertallet, bliver du ekskluderet fra gruppen.

Borgerperspektiv;
- Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Da vi ikke får særlig mange informationer er der flere fortolkninger af det der sker. En fortolkning kunne være, Ali bliver forstyrret af larm, men han har svært ved at udtrykke sig. En anden kunne være han har sin egen måde at danse på.

- Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
Enten vil han gerne lave oprør mod larmen, eller også vil han gerne være med i dansen og komme i centrum eller skabe opmærksomhed omkring sig selv.

- Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
Han vil vise sine frustrationer og sin vrede ved at gøre oprør. I forholdt til at han gerne vil være med i dansen, udtrykker han, at han gerne vil være med i fællesskabet.

Evalueringsperspektivet;
- Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Pædagogen kunne have sagt, at de skulle gå udenfor og danse, for at der ikke var nogen, der kom til skade eller noget materiale, der blev ødelagt. Man kunne eventuelt lave en ny leg, med alternative stille og rolige danse.

- Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
Prøve at løse konflikter på nogle alternative måder. Man skal huske at bevæge sig fra det personlige domæne over i det reflekterende domæne, inden man skrider til handling.

- Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
At kunne bevare sin tolerancetærskel over længere tid, at kunne holde hovedet og bevare overblikket i svære situationer.

Udvalgte principper

- Ikke-vidende position;
Det ville være en fordel at pædagogen stiller sig i en ikke-vidende position, således at hun kan være nysgerrig i forhold til situationen med Ali.

- Kontekst forståelse;
Pædagogen kommer ind i situation og ser ud fra den kontekst, at børnene bliver generet af Ali. Hun ser det ikke ud fra den kontekst, der evt. kunne forklare, hvorfor Ali gør, som han gør.

- Virkelighedsforståelser;
De har 2 virkelighedsforståelser, og derved bliver der skabt en vis uro/konflikt hos pædagogen.

Rollespil
Lasse sidder og spiller på computer, mens Morten kigger på og gerne vil være med. Lasse skal på WC, og når han kommer ind igen, har Morten taget computeren. Derefter kommer der et skænderi mellem Morten og Lasse. Pædagogen Line hører, at der er støj i computerrummet og går ind og ser, hvad der foregår. Hun ser Lasse og Morten skændes om, hvem der skal spille på computeren. Hun siger, at de skal skiftes til at spille og heppe på hinanden, da reglen er, at der kun er én, der må spille på computeren ad gangen. Lasse og Morten aftaler at skiftes til at spille på computeren.

- Indledning;
En praksisfortælling, der straks går i gang med en beskrivelse af handlingsforløbet.

- Orientering;
Hvem: Lasse, Morten (børn), Line (pædagog).
Hvor: Institution/computerrum.
Hvad sker der: Lasse spiller computer, og Morten kigger på.

- Handlingssekvens;
Lasse går på WC, og Morten snupper computeren og begynder at spille. Da Lasse kommer tilbage, bliver han sur over, at Morten har taget computeren, og der opstår en konflikt. Pædagogen Line kommer ind i rummet og løser konflikten.

- Evaluering;
Fortælleren er regelorienteret (forklarer institutionens regler for børnene). Fortælleren er objektiv, da der ikke bruges tillægsord for at forstærke holdningen til personerne i historien.

- Resultat;
Pædagogen skar igennem og løste problemet.   

   

- Afslutning;
Der er kommet en løsning på problemet, og børnene har accepteret løsningen.

Udvalgte principper

Pædagogisk perspektiv;
- Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen? Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
Der er en konflikt, som skal løses på en pædagogisk måde. Alle skal være glade, og pædagogen tager ikke nogens parti.

- Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
Der er ingen fordomme, da hun ikke tager parti for nogen af børnene.

- Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Institutionskulturen: Man skal deles om tingene.

Borgerperspektivet;
- Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?

Morten syntes, det var uretfærdigt, at han ikke måtte prøve, men endte med at synes, det var retfærdigt, at de skulle skiftes. Lasse havde computeren først, så det var irriterende, at Morten tog computeren fra ham. Men til sidst syntes han, det var fint, at de skulle deles.

- Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
De vil gerne spille på computeren.

-Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger? De mener begge, det er deres tur til at bruge computeren.

Evalueringsperspektiv;
- Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Hun kunne have taget computeren og sendt dem ud for at lege.

- Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
Børn har brug for struktur og hjælp fra pædagogen til at indgå kompromisser og til at socialisere sig med andre børn.

- Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
Hvis man ikke kunne få børnene til at træde ud af deres personlige domæne og få dem over i det reflekterende domæne, ville det medføre en følelse af hjælpeløshed.

Kropssprog
Morten er meget entusiastisk i sit kropssprog i starten med hensyn til at få lov til at spille.

Lasse lægger en hånd på Morten arm for at fortælle ham, at han skal lade computeren være. Senere bruger han hænderne til at skubbe Morten væk fra computeren.

Line sætter hånden på computeren som for at vise, at hun er en autoritet, og det er hende, der bestemmer over computeren.

Parasprog

Morten er bedende i stemmeføringen og bliver afvist af Lasses bestemte, truende tone. Line har en meget rolig stemmeføring, og det får Lasse og Morten til at lytte og falde til ro – deres stemmeføring falder derefter til ro.

Tak for du læste med. Fortsat god dag og ses til næste spændende leverance torsdag D. 30/4/2015!

IMG 0414

Hej De Fem Muskagogger
Hermed lidt feedback på jeres arbejde fra uge 16

De Fem Muskagogger
	Er det gjort	Kommentar
Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Tydeligt eksempel på to virkelighedsforståelser der står over for hinanden. Klip:  virkelighedsforståelse B Igen et eksempel på 2 virkelighedsforståelser. Den ene, forældrenes, dog meget mere forhandlingsvillig end pædagogens. Vi hører også en optaget og engageret fotograf bag kameraet deltage.
Vis en samtale, hvor udtryk bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces ÷ ÷ ÷	Skiftende kontekst Klip A Vennerne forstår Lasses koder Klip B. Lasse’s koder bliver uforståelige i konteksten.
Vis en samtale hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten? Hvad siger, gør, tænker pædagogen?. Vis samme situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ ?	Klip Lineært 1 + Klip Cirkulært 2 Underlige regler for fordeling af vagter der er på den arbejdsplads.
Vis en samtale, hvor deltagerne ikke er bevidste om domænerne. Vis samme situation (samtale?), hvor mindst én af deltagerne er bevidst om domænerne.	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ ? Mvh Torben D.	Klip domæne A Det er en noget personligt orienteret løsning lederen foreslår den mandlige pæd..     domæne B Lederen i det æstetiske domæne stemmer sine medarbejdere positivt med smiger. Hendes løsning på medarbejdernes forespørgsel er stadig baseret på det personlige og hun vinder medarbejdernes accept gennem listig tale (igen det æstetiske domæne).