I denne ugentlige leverance i modul 2 omkring professionel kommunikation har vi fået til opgave, at analyse nedenstående praksisfortælling om drengen Ali og se det ud fra forkellige perspektivere. Dermed har vi fået til opgave, at udføre et rollespil om en praksisfortælling om to børn der er uenige om en tablet. 

Praksisfortælling om Ali

Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.

Labov

- Indledning;
Teksten starter med korte, konkrete sætninger, som er handlingsorienterede. Det, mener vi, er rimelig typisk for en praksisfortælling.

- Orientering;
Vi guides på plads i de forskellige rum:

Hvem: Ali og 3 drenge
Hvor: Institution
Hvad sker der: De spiller computer i en institution.

- Handlingssekvens;
Der bliver skruet op for musikken i et andet rum, og andre børn begynder at danse. Det hører Ali og går ind i det andet rum, og han begynder at danse vildt og voldeligt. Det bliver de andre børn trætte af, så pædagogen kommer og beder Ali om at danse ordentligt eller forlade rummet. Ali bliver sur, forlader rummet og siger, at de alle sammen er dumme og kedelige.

- Evaluering;
Tillægsord som vildt og voldeligt: Fortælleren ser Alis dans som noget negativt. Der står også, at han ignorerer dem (de andre børn) fuldstændig, og det viser noget om holdningen til Ali; at han er ligeglad. Fortællerens holdning er, at han ser Ali som et barn, der har specielle behov. Det ser vi, hvor fortælleren tolker Alis handling som, at han vil være i centrum.  

- Resultat;
Pædagogen stiller Ali et ultimatum.

- Afslutning;
Det er en brat afslutning, man får ikke en rigtig slutning på historien, men man kan godt forestille sig, at der sker noget efterfølgende.

3 perspektiver

Pædagogens perspektiv;

- Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
Hun mener, det er Ali, der forstyrrer, og han skal danse ordentligt, hvis han vil være med. Ved at bruge ordet ordenligt, viser det noget om pædagogens holdning til Ali. Hun ser det ikke som et problem, at de andre børn larmer, men det er et problem, at Ali danser vildt og voldeligt.

- Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)

Pædagogens intension er at tage hensyn til flertallet og ophæve konflikten.

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
I forhold til navnet Ali kunne man forestille sig, at teksten kunne indeholde fordomme om etnicitet. Men det læser vi ikke ud af teksten.

- Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Institutionskultur: Man skal ikke danse vildt og skubbe til inventar.
Menneskesyn: Det er flertallet, der bestemmer. (Demokrati) hvis du ikke kan indordne dig flertallet, bliver du ekskluderet fra gruppen.

Borgerperspektiv;
- Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Da vi ikke får særlig mange informationer er der flere fortolkninger af det der sker. En fortolkning kunne være, Ali bliver forstyrret af larm, men han har svært ved at udtrykke sig. En anden kunne være han har sin egen måde at danse på.

- Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
Enten vil han gerne lave oprør mod larmen, eller også vil han gerne være med i dansen og komme i centrum eller skabe opmærksomhed omkring sig selv.

- Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
Han vil vise sine frustrationer og sin vrede ved at gøre oprør. I forholdt til at han gerne vil være med i dansen, udtrykker han, at han gerne vil være med i fællesskabet.

Evalueringsperspektivet;
- Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Pædagogen kunne have sagt, at de skulle gå udenfor og danse, for at der ikke var nogen, der kom til skade eller noget materiale, der blev ødelagt. Man kunne eventuelt lave en ny leg, med alternative stille og rolige danse.

- Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
Prøve at løse konflikter på nogle alternative måder. Man skal huske at bevæge sig fra det personlige domæne over i det reflekterende domæne, inden man skrider til handling.

- Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
At kunne bevare sin tolerancetærskel over længere tid, at kunne holde hovedet og bevare overblikket i svære situationer.

Udvalgte principper

- Ikke-vidende position;
Det ville være en fordel at pædagogen stiller sig i en ikke-vidende position, således at hun kan være nysgerrig i forhold til situationen med Ali.

- Kontekst forståelse;
Pædagogen kommer ind i situation og ser ud fra den kontekst, at børnene bliver generet af Ali. Hun ser det ikke ud fra den kontekst, der evt. kunne forklare, hvorfor Ali gør, som han gør.

- Virkelighedsforståelser;
De har 2 virkelighedsforståelser, og derved bliver der skabt en vis uro/konflikt hos pædagogen.

Rollespil
Lasse sidder og spiller på computer, mens Morten kigger på og gerne vil være med. Lasse skal på WC, og når han kommer ind igen, har Morten taget computeren. Derefter kommer der et skænderi mellem Morten og Lasse. Pædagogen Line hører, at der er støj i computerrummet og går ind og ser, hvad der foregår. Hun ser Lasse og Morten skændes om, hvem der skal spille på computeren. Hun siger, at de skal skiftes til at spille og heppe på hinanden, da reglen er, at der kun er én, der må spille på computeren ad gangen. Lasse og Morten aftaler at skiftes til at spille på computeren.

- Indledning;
En praksisfortælling, der straks går i gang med en beskrivelse af handlingsforløbet.

- Orientering;
Hvem: Lasse, Morten (børn), Line (pædagog).
Hvor: Institution/computerrum.
Hvad sker der: Lasse spiller computer, og Morten kigger på.

- Handlingssekvens;
Lasse går på WC, og Morten snupper computeren og begynder at spille. Da Lasse kommer tilbage, bliver han sur over, at Morten har taget computeren, og der opstår en konflikt. Pædagogen Line kommer ind i rummet og løser konflikten.

- Evaluering;
Fortælleren er regelorienteret (forklarer institutionens regler for børnene). Fortælleren er objektiv, da der ikke bruges tillægsord for at forstærke holdningen til personerne i historien.

- Resultat;
Pædagogen skar igennem og løste problemet.   

   

- Afslutning;
Der er kommet en løsning på problemet, og børnene har accepteret løsningen.

Udvalgte principper

Pædagogisk perspektiv;
- Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen? Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
Der er en konflikt, som skal løses på en pædagogisk måde. Alle skal være glade, og pædagogen tager ikke nogens parti.

- Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
Der er ingen fordomme, da hun ikke tager parti for nogen af børnene.

- Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Institutionskulturen: Man skal deles om tingene.

Borgerperspektivet;
- Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?

Morten syntes, det var uretfærdigt, at han ikke måtte prøve, men endte med at synes, det var retfærdigt, at de skulle skiftes. Lasse havde computeren først, så det var irriterende, at Morten tog computeren fra ham. Men til sidst syntes han, det var fint, at de skulle deles.

- Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
De vil gerne spille på computeren.

-Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger? De mener begge, det er deres tur til at bruge computeren.

Evalueringsperspektiv;
- Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Hun kunne have taget computeren og sendt dem ud for at lege.

- Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
Børn har brug for struktur og hjælp fra pædagogen til at indgå kompromisser og til at socialisere sig med andre børn.

- Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
Hvis man ikke kunne få børnene til at træde ud af deres personlige domæne og få dem over i det reflekterende domæne, ville det medføre en følelse af hjælpeløshed.

Kropssprog
Morten er meget entusiastisk i sit kropssprog i starten med hensyn til at få lov til at spille.

Lasse lægger en hånd på Morten arm for at fortælle ham, at han skal lade computeren være. Senere bruger han hænderne til at skubbe Morten væk fra computeren.

Line sætter hånden på computeren som for at vise, at hun er en autoritet, og det er hende, der bestemmer over computeren.

Parasprog

Morten er bedende i stemmeføringen og bliver afvist af Lasses bestemte, truende tone. Line har en meget rolig stemmeføring, og det får Lasse og Morten til at lytte og falde til ro – deres stemmeføring falder derefter til ro.

Tak for du læste med. Fortsat god dag og ses til næste spændende leverance torsdag D. 30/4/2015!