onsdag den 13. maj 2015

Leverance uge 20

Aktivitet – Forberedelse til et bondegårds besøg:
 


I en børnehave har vi valgt at tage udgangspunkt i en aktivitet, som omhandler dyr. Denne aktivitet foregår således, at vi laver en samling hvor børnene inddeles i grupper i forskellige alderstrin, derefter får grupperne en kasse med legetøjsdyr, og så skal de lære de forskellige dyr at kende. Denne aktivitet skal klæde børnene på til et bondegårds besøg på et senere tidspunkt for at skabe en forforståelse hos børnene omkring en bondegård.

Da der i dag er meget fokus på sprog, er det vores opgave som pædagoger at arbejde på, at børn får det bedst mulige sprog, og dette, mener vi, kan gøres bl.a. gennem leg. Sproget er en stor del af børns udvikling i børnehaven, og det er vigtigt, at de bliver udfordret og stimuleret i deres sproglige udvikling omkring deres ordforråd og faglige viden. Sprogkompetencerne er vigtige i form af, at børn skal kunne lære de kulturelle forståelser og begreber for at kunne indgå optimalt i det pågældende samfund. Derfor er det vigtigt, at børnene bliver stimulerede og udfordrede i deres sproglige udvikling, så de har et alderssvarende sprog.

Ifølge Vygotsky stimuleres sprog gennem oplevelse og passende sproglige udfordringer. Det mener vi, at pædagogerne ved denne aktivitet kan give børnene, idet de bliver udfordret i at lære dyrene at kende først og derefter kommer på et bondegårds besøg. Vygotsky, Piaget og Bruner mener, at sprog udvikles bedst i samarbejdet med én, der har bedre sproglige kompetencer. Vygotsky taler om  ”NUZO” – Zone for nærmeste udvikling, hvor han siger:

Forskellen mellem det niveau, hvor barnet kan løse en opgave ved hjælp af vejledning fra voksne og det niveau, hvor barnet kan læse en opgave ved egen hånd, er barnets nærmeste udvikling”

Der mener vi, at ved denne aktivitet understøttes barnet af pædagogen til selv at kunne reflektere over og formulere sig om bondegårdsmiljøet.

Ved hjælp af denne aktivitet kan man sige at børnene går fra ”kan ikke” til ”kan næsten”, og efter besøget på bondegården går de fra ”kan næsten” til ”kan”.



Pædagog fremlægger aktivitet for en kollega
 
Pædagog fremlægger aktivitet for forældre 

Pædagog fremlægger aktivitet for børn



torsdag den 7. maj 2015

Leverance uge 19

Videoklip 1 (ovenstående link): Dialog mellem leder og pædagoger i en børnehave om institutionens madpolitik

 
Videoklip 2 (ovenstående): Overvejelser vedrørende spørgsmålstyperne i dialogen
 
 
 
I det første af de to ovenstående videoklip viser vi en dialog, som skal forestille at foregå blandt pædagoger og en leder i en børnehave. Formålet er at få afgjort institutionens madpolitik. Herunder vil vi opsummere, hvilke tanker vi gjorde os under samtalen:
Man kan se og høre, at vi praktiserer en dialog i videoen ved de talebobler, vi har sat ind, hvori vi sætter begreber på det, der bliver sagt. Der har primært været fokus på den forstående og bekræftende holdning, idet deltagerne lytter til hinandens holdninger og til tider kommer med udsagn og udtryk, som viser, at vedkommende er blevet hørt, og at det hørte har vakt interesse. Det, at der spørges ind til dele af dialogen viser, at det er nysgerrige deltagere.
Da én af deltagerne kommer med en idé om at indføre temadage som en del af madpolitikken, bliver en anden deltager nysgerrig, spørger ind til idéen og kommer selv med et bud på, hvordan den kan udføres. Det viser bekræftelse og refleksion.
Den ikke-vidende position indgår også ved, at der vises åbenhed og nysgerrighed, når der foreslås at indføre temadage. Spørgeren vil gerne vide mere om, hvad forslaget kunne indebære.
Alle deltagerne giver hinanden plads til at få indflydelse på dialogen, idet de ikke afbryder hinanden.
En multi-vers forståelse giver sig udtryk igennem samtalen om, hvad dansk madkultur indebærer. Deltagerne kommer ind på, at flere madretter kan repræsentere kulturen, og der kommer flere forslag til, hvad det kunne være. Disse bakkes op af de andre samtalepartnere.
Overvejelser indgår omkring de danske børns opfattelse af at udelade svinekød i børnehaven. Disse overvejelser går ud på, at det kunne tænkes at skabe splid mellem børnene, hvis der tages særskilt hensyn til en gruppe; i dette tilfælde børnene af de muslimske forældre. Pædagogen viser, at hun har tanke for cirkulariteten ved at inddrage de menneskelige relationer.
 

Fremadrettet

Vores spørgsmålstyper, som analyseret i videoklip 2 ovenfor, har været primært lineære, og vi vil tilstræbe at stille flere cirkulære spørgsmål fremover.
Flere af os i gruppen er enige om, at vi har behov for at lære at lytte mere og tale mindre. Vi har ofte travlt med selv at blive hørt.

tirsdag den 5. maj 2015

Feedback uge 17

Analyse:

Feedback Uge 17
Denne analyseres vha. Labov’s 6 elementer i en fortælling
I viser god forståelse af Labov’s kategorier.
Derpå analyseres den vha. de 3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil.

Også rigtig god forståelse og brug af perspektiverne, her.  
Endelig udvælger gruppen 3-5 principper for professionel kommunikation (jf. fx anerkendelse) og analyserer med dem
Jeg er enig med jer i jeres karakteristikker.

Og udmærket anvendelse af begreberne krops- og parasprog.



Konkret og ”straight to the point” løsning af opgaven.