I denne ugentlige leverance i modul 2 omkring professionel kommunikation har vi fået til opgave, at analyse nedenstående praksisfortælling om drengen Ali og se det ud fra forkellige perspektivere. Dermed har vi fået til opgave, at udføre et rollespil om en praksisfortælling om to børn der er uenige om en tablet. 

Praksisfortælling om Ali

Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.

Labov

- Indledning;
Teksten starter med korte, konkrete sætninger, som er handlingsorienterede. Det, mener vi, er rimelig typisk for en praksisfortælling.

- Orientering;
Vi guides på plads i de forskellige rum:

Hvem: Ali og 3 drenge
Hvor: Institution
Hvad sker der: De spiller computer i en institution.

- Handlingssekvens;
Der bliver skruet op for musikken i et andet rum, og andre børn begynder at danse. Det hører Ali og går ind i det andet rum, og han begynder at danse vildt og voldeligt. Det bliver de andre børn trætte af, så pædagogen kommer og beder Ali om at danse ordentligt eller forlade rummet. Ali bliver sur, forlader rummet og siger, at de alle sammen er dumme og kedelige.

- Evaluering;
Tillægsord som vildt og voldeligt: Fortælleren ser Alis dans som noget negativt. Der står også, at han ignorerer dem (de andre børn) fuldstændig, og det viser noget om holdningen til Ali; at han er ligeglad. Fortællerens holdning er, at han ser Ali som et barn, der har specielle behov. Det ser vi, hvor fortælleren tolker Alis handling som, at han vil være i centrum.  

- Resultat;
Pædagogen stiller Ali et ultimatum.

- Afslutning;
Det er en brat afslutning, man får ikke en rigtig slutning på historien, men man kan godt forestille sig, at der sker noget efterfølgende.

3 perspektiver

Pædagogens perspektiv;

- Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
Hun mener, det er Ali, der forstyrrer, og han skal danse ordentligt, hvis han vil være med. Ved at bruge ordet ordenligt, viser det noget om pædagogens holdning til Ali. Hun ser det ikke som et problem, at de andre børn larmer, men det er et problem, at Ali danser vildt og voldeligt.

- Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)

Pædagogens intension er at tage hensyn til flertallet og ophæve konflikten.

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
I forhold til navnet Ali kunne man forestille sig, at teksten kunne indeholde fordomme om etnicitet. Men det læser vi ikke ud af teksten.

- Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Institutionskultur: Man skal ikke danse vildt og skubbe til inventar.
Menneskesyn: Det er flertallet, der bestemmer. (Demokrati) hvis du ikke kan indordne dig flertallet, bliver du ekskluderet fra gruppen.

Borgerperspektiv;
- Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Da vi ikke får særlig mange informationer er der flere fortolkninger af det der sker. En fortolkning kunne være, Ali bliver forstyrret af larm, men han har svært ved at udtrykke sig. En anden kunne være han har sin egen måde at danse på.

- Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
Enten vil han gerne lave oprør mod larmen, eller også vil han gerne være med i dansen og komme i centrum eller skabe opmærksomhed omkring sig selv.

- Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
Han vil vise sine frustrationer og sin vrede ved at gøre oprør. I forholdt til at han gerne vil være med i dansen, udtrykker han, at han gerne vil være med i fællesskabet.

Evalueringsperspektivet;
- Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Pædagogen kunne have sagt, at de skulle gå udenfor og danse, for at der ikke var nogen, der kom til skade eller noget materiale, der blev ødelagt. Man kunne eventuelt lave en ny leg, med alternative stille og rolige danse.

- Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
Prøve at løse konflikter på nogle alternative måder. Man skal huske at bevæge sig fra det personlige domæne over i det reflekterende domæne, inden man skrider til handling.

- Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
At kunne bevare sin tolerancetærskel over længere tid, at kunne holde hovedet og bevare overblikket i svære situationer.

Udvalgte principper

- Ikke-vidende position;
Det ville være en fordel at pædagogen stiller sig i en ikke-vidende position, således at hun kan være nysgerrig i forhold til situationen med Ali.

- Kontekst forståelse;
Pædagogen kommer ind i situation og ser ud fra den kontekst, at børnene bliver generet af Ali. Hun ser det ikke ud fra den kontekst, der evt. kunne forklare, hvorfor Ali gør, som han gør.

- Virkelighedsforståelser;
De har 2 virkelighedsforståelser, og derved bliver der skabt en vis uro/konflikt hos pædagogen.

Rollespil
Lasse sidder og spiller på computer, mens Morten kigger på og gerne vil være med. Lasse skal på WC, og når han kommer ind igen, har Morten taget computeren. Derefter kommer der et skænderi mellem Morten og Lasse. Pædagogen Line hører, at der er støj i computerrummet og går ind og ser, hvad der foregår. Hun ser Lasse og Morten skændes om, hvem der skal spille på computeren. Hun siger, at de skal skiftes til at spille og heppe på hinanden, da reglen er, at der kun er én, der må spille på computeren ad gangen. Lasse og Morten aftaler at skiftes til at spille på computeren.

- Indledning;
En praksisfortælling, der straks går i gang med en beskrivelse af handlingsforløbet.

- Orientering;
Hvem: Lasse, Morten (børn), Line (pædagog).
Hvor: Institution/computerrum.
Hvad sker der: Lasse spiller computer, og Morten kigger på.

- Handlingssekvens;
Lasse går på WC, og Morten snupper computeren og begynder at spille. Da Lasse kommer tilbage, bliver han sur over, at Morten har taget computeren, og der opstår en konflikt. Pædagogen Line kommer ind i rummet og løser konflikten.

- Evaluering;
Fortælleren er regelorienteret (forklarer institutionens regler for børnene). Fortælleren er objektiv, da der ikke bruges tillægsord for at forstærke holdningen til personerne i historien.

- Resultat;
Pædagogen skar igennem og løste problemet.   

   

- Afslutning;
Der er kommet en løsning på problemet, og børnene har accepteret løsningen.

Udvalgte principper

Pædagogisk perspektiv;
- Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen? Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
Der er en konflikt, som skal løses på en pædagogisk måde. Alle skal være glade, og pædagogen tager ikke nogens parti.

- Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
Der er ingen fordomme, da hun ikke tager parti for nogen af børnene.

- Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Institutionskulturen: Man skal deles om tingene.

Borgerperspektivet;
- Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?

Morten syntes, det var uretfærdigt, at han ikke måtte prøve, men endte med at synes, det var retfærdigt, at de skulle skiftes. Lasse havde computeren først, så det var irriterende, at Morten tog computeren fra ham. Men til sidst syntes han, det var fint, at de skulle deles.

- Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
De vil gerne spille på computeren.

-Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger? De mener begge, det er deres tur til at bruge computeren.

Evalueringsperspektiv;
- Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Hun kunne have taget computeren og sendt dem ud for at lege.

- Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
Børn har brug for struktur og hjælp fra pædagogen til at indgå kompromisser og til at socialisere sig med andre børn.

- Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
Hvis man ikke kunne få børnene til at træde ud af deres personlige domæne og få dem over i det reflekterende domæne, ville det medføre en følelse af hjælpeløshed.

Kropssprog
Morten er meget entusiastisk i sit kropssprog i starten med hensyn til at få lov til at spille.

Lasse lægger en hånd på Morten arm for at fortælle ham, at han skal lade computeren være. Senere bruger han hænderne til at skubbe Morten væk fra computeren.

Line sætter hånden på computeren som for at vise, at hun er en autoritet, og det er hende, der bestemmer over computeren.

Parasprog

Morten er bedende i stemmeføringen og bliver afvist af Lasses bestemte, truende tone. Line har en meget rolig stemmeføring, og det får Lasse og Morten til at lytte og falde til ro – deres stemmeføring falder derefter til ro.

Tak for du læste med. Fortsat god dag og ses til næste spændende leverance torsdag D. 30/4/2015!

IMG 0414

Hej De Fem Muskagogger
Hermed lidt feedback på jeres arbejde fra uge 16

De Fem Muskagogger
	Er det gjort	Kommentar
Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Tydeligt eksempel på to virkelighedsforståelser der står over for hinanden. Klip:  virkelighedsforståelse B Igen et eksempel på 2 virkelighedsforståelser. Den ene, forældrenes, dog meget mere forhandlingsvillig end pædagogens. Vi hører også en optaget og engageret fotograf bag kameraet deltage.
Vis en samtale, hvor udtryk bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces ÷ ÷ ÷	Skiftende kontekst Klip A Vennerne forstår Lasses koder Klip B. Lasse’s koder bliver uforståelige i konteksten.
Vis en samtale hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten? Hvad siger, gør, tænker pædagogen?. Vis samme situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ ?	Klip Lineært 1 + Klip Cirkulært 2 Underlige regler for fordeling af vagter der er på den arbejdsplads.
Vis en samtale, hvor deltagerne ikke er bevidste om domænerne. Vis samme situation (samtale?), hvor mindst én af deltagerne er bevidst om domænerne.	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ ? Mvh Torben D.	Klip domæne A Det er en noget personligt orienteret løsning lederen foreslår den mandlige pæd..     domæne B Lederen i det æstetiske domæne stemmer sine medarbejdere positivt med smiger. Hendes løsning på medarbejdernes forespørgsel er stadig baseret på det personlige og hun vinder medarbejdernes accept gennem listig tale (igen det æstetiske domæne).

Hvert klip skal suppleres med:

1. Beskrivelse af opgaven (1 – 4)
2. Jeres faglige analyse af/respons på klippet (hvad sker der i klippet?)
3. Jeres refleksioner over opgaven (hvorfor var det let/svært; hvad opdagede I ved jeres egen kommunikation (måske noget forskelligt?) osv. Kunne I ‘mærke’ forskellene selvom samtalen var ‘skuespil’ mv.

I første opgave, hvor vi skal vise de to virkelighedsforståelser, har vi valgt at tage udgangspunkt i en forældre/pædagogsamtale. To forældre og en pædagog har en diskussion i klip 1A, hvori parterne befinder sig i hver deres virkelighed og ikke har forståelse for modpartens virkelighed. I klip 1B har parterne forståelse for hinandens virkelighedsopfattelse.

I klip 1A er forældrene indkaldt til samtale, fordi barnet Magnus gentagne gange bliver afleveret i vuggestuen med afføring i bleen. Pædagogens perspektiv er, at det ikke er hans opgave, og at han har for travlt til, at skifte bleer fra morgenstunden (pædagogens virkelighed). Forældrenes perspektiv er, at det er en del af pædagogens arbejde (forældrenes virkelighed). Her ser hver part ikke modpartens virkelighed, men fastholder sin egen.

I klip 1B viser parterne forståelse for hinanden, ved at pædagogen ikke blot holder på sin virkelighed, men kommer med et løsningsforslag, som forældrene heldigvis kan godtage.

Opgave 2 har vi valgt at demonstrere gennem en ung mand, Lasses, opførsel i to forskellige situationer. Situation 2A viser Lasse med hans venner i en uformel arena/kontekst. 2B viser, hvordan det går, når han opfører sig på samme måde til en eksamen som over for vennerne.

Det, der sker fra det ene klip til det andet, er, at Lasses opførsel ikke ændres fra den ene kontekst til den anden.

Opgave 3 vises gennem en samtale mellem to pædagoger, som gerne vil have fri på samme dag.

Klip 3A viser, hvordan pædagogerne tænker og handler lineært, ved at Morten er meget påståelig og vil have Duong til at lytte – men Duong bliver i stedet mere og mere passiv og uinteresseret.

I klip 3B giver Morten mere plads til, at Duong kan udtrykke sit synspunkt, og at de begge derved lærer at se situationen fra hinandens ståsted og finder endda en løsning.

I opgave 4 snakker to pædagoger med deres leder i børnehaven, da de vil have optimeret den med nyt legetøj og nye stole. De diskuterer, hvordan pengene skal bruges, mens lederen insisterer på, at der ikke er penge til noget af det.

Klip 4A ses det, at alle tre personer i samtalen er ubevidste om, at de bevæger sig i hvert deres domæne.

I klip 4B ses, at lederen Line tager op, at de to pædagoger bevæger sig i det personlige/æstetiske domæne, og hun får dem – ved refleksionens domæne – til at se andre løsningsmuligheder, idet pengene ikke strækker til.

Det har været lærerigt og spændende at sætte situationer i forbindelse med de ovennævnte begreber. Vi har fået en større forståelse for, hvordan begreberne fungerer i praksis, og vi har fået nogle værktøjer til konfliktløsning.

Sværhedsgraden af opgaven har været varierende. Det har været udfordrende at finde situationer til at beskrive begreberne. Samtidig har selve udførelsen af videoklippene rykket vores personlige grænser ift. at spille skuespil. Da vi påtog os roller i disse skuespil, fik vi ikke nødvendigvis vores egne holdninger frem i videoerne, men vi fik dog diskuteret dem undervejs.