Hvert klip skal suppleres med:

1. Beskrivelse af opgaven (1 – 4)
2. Jeres faglige analyse af/respons på klippet (hvad sker der i klippet?)
3. Jeres refleksioner over opgaven (hvorfor var det let/svært; hvad opdagede I ved jeres egen kommunikation (måske noget forskelligt?) osv. Kunne I ‘mærke’ forskellene selvom samtalen var ‘skuespil’ mv.

I første opgave, hvor vi skal vise de to virkelighedsforståelser, har vi valgt at tage udgangspunkt i en forældre/pædagogsamtale. To forældre og en pædagog har en diskussion i klip 1A, hvori parterne befinder sig i hver deres virkelighed og ikke har forståelse for modpartens virkelighed. I klip 1B har parterne forståelse for hinandens virkelighedsopfattelse.

I klip 1A er forældrene indkaldt til samtale, fordi barnet Magnus gentagne gange bliver afleveret i vuggestuen med afføring i bleen. Pædagogens perspektiv er, at det ikke er hans opgave, og at han har for travlt til, at skifte bleer fra morgenstunden (pædagogens virkelighed). Forældrenes perspektiv er, at det er en del af pædagogens arbejde (forældrenes virkelighed). Her ser hver part ikke modpartens virkelighed, men fastholder sin egen.

I klip 1B viser parterne forståelse for hinanden, ved at pædagogen ikke blot holder på sin virkelighed, men kommer med et løsningsforslag, som forældrene heldigvis kan godtage.

Opgave 2 har vi valgt at demonstrere gennem en ung mand, Lasses, opførsel i to forskellige situationer. Situation 2A viser Lasse med hans venner i en uformel arena/kontekst. 2B viser, hvordan det går, når han opfører sig på samme måde til en eksamen som over for vennerne.

Det, der sker fra det ene klip til det andet, er, at Lasses opførsel ikke ændres fra den ene kontekst til den anden.

Opgave 3 vises gennem en samtale mellem to pædagoger, som gerne vil have fri på samme dag.

Klip 3A viser, hvordan pædagogerne tænker og handler lineært, ved at Morten er meget påståelig og vil have Duong til at lytte – men Duong bliver i stedet mere og mere passiv og uinteresseret.

I klip 3B giver Morten mere plads til, at Duong kan udtrykke sit synspunkt, og at de begge derved lærer at se situationen fra hinandens ståsted og finder endda en løsning.

I opgave 4 snakker to pædagoger med deres leder i børnehaven, da de vil have optimeret den med nyt legetøj og nye stole. De diskuterer, hvordan pengene skal bruges, mens lederen insisterer på, at der ikke er penge til noget af det.

Klip 4A ses det, at alle tre personer i samtalen er ubevidste om, at de bevæger sig i hvert deres domæne.

I klip 4B ses, at lederen Line tager op, at de to pædagoger bevæger sig i det personlige/æstetiske domæne, og hun får dem – ved refleksionens domæne – til at se andre løsningsmuligheder, idet pengene ikke strækker til.

Det har været lærerigt og spændende at sætte situationer i forbindelse med de ovennævnte begreber. Vi har fået en større forståelse for, hvordan begreberne fungerer i praksis, og vi har fået nogle værktøjer til konfliktløsning.

Sværhedsgraden af opgaven har været varierende. Det har været udfordrende at finde situationer til at beskrive begreberne. Samtidig har selve udførelsen af videoklippene rykket vores personlige grænser ift. at spille skuespil. Da vi påtog os roller i disse skuespil, fik vi ikke nødvendigvis vores egne holdninger frem i videoerne, men vi fik dog diskuteret dem undervejs.